Jeg tænker lidt, at vi allesammen kender det der med, at vi får et fuck’n stort chok og knap ved hvad vi skal gøre af os selv, lige i sekundet. Det var sådan ca sådan jeg havde det, da jeg sidst i september valgte at pis’ på en graviditets test, som meget, meget hurtigt viste to streger. Et fuck’n kæmpe chok, men egentligt samtidig med den der “det vidste jeg da godt,”-følelse.
Jeg valgte at kontakte min læge allerede dagen efter, for at få en tid samt deres bekræftelse og en tidlig scanning, da jeg altid har sagt, at jeg på ingen måde skal have mere end ét barn af gangen. Jeg var så heldig, at jeg allerede ugen efter kunne få en scanning som viste, at der kun var ét hjerteblink, hvilket jo egentligt var heldigt nok.
Hurtigt var der styr på alt hos læger og andre fagfolk – barnet levende og sad godt i livmoderen. Tingene skulle herefter gøres op med barnets far, som desværre ikke var helt så tilfreds med min beslutning, om at beholde barnet og han valgte derfor at splitte forholdet.
Jeg har aldrig været en af de piger der græder meget. Men åbenbart skubbede jeg et barn mere ud og sugede en masse føle-føle tendenser ind.
Jeg græder, græder og græder. Hvis min veninde græder, så sympati-græder jeg spontant med hende, hvis nogen ryger ud af Robinson (undtagen Gøtte), så græder jeg også.
I løbet af det sidste døgn, har jeg holdt øje med hvad der har sat tårerkanalerne på arbejde.
Military Dads Surprise Coming Home – glæde, børn, overraskelser. Man må jo være umenneskelig hvis man ikke græder til de her youtube videoer?
At vi har fået en ny lejlighed! Yay for mere plads og isolering.
En artikel om et nyt legeland, der åbner ude ved Skejby. Chefen udtaler at de glæder sig rigtig meget og at Løven Leo, glæder sig til at give løve krammere. Ak, tænk at Leo er så godt et dyr. Hulkhulk
X-faktor UK liveshows – 1, 2, 3, 4, 20 gange.
Magnus synger Last Christmas og en eller anden super irriterende Stig Rossen sang. Men, han synger(!) på skolen, til julemarkede og det er sgu da sejt.
SATC – der hvor Mirandas baby sparker.
Bjørk grinte helt vildt og savlede på mig. Hvilket jo er en åbenlys kærligheds erklæring og klart værd at græde lidt over.
Vild med dans finalen. Flere gange faktisk.
Snakkede lidt med mor om alt mellem himmel og jord.
Bliver vi egentlig klogere med alderen, det vælger jeg at tro (håbe) på vi gør. Selvom min egen opførsel og valg, til tider modbeviser den påstand.
1) Selvom man nogen gange brokker sig over det ekstra fedt på hofterne, at lårene rør hinanden eller at muffintoppen ikke kan blive spændt ind i bukserne, så har man det altså bedre med sin krop.
2) Man tror man har styr på kærligheden, følelserne, hvem, hvad og hvor man skal falde for nogen. Men i virkeligheden er det man har lært, at det er indbildning, for man har ikke styr på en skid.
3) alle de ting man troede man bare kunne, når man blev voksen. Jo dem har vi lært – at vi stadig ikke kan. Jeg nævner i flæng: shoppe på budget, kun handle det ind vi skal bruge – uden der sniger sig en lille chokolade med i kurven, lade vær at sladre om andre, kun spise et stk slik og ikke hele skålen, stå tidligt op og få noget ud af dagen (velvilligt), procent regning, bankens renter, aktier.
4) det er okay at dit tøj er praktisk. Det kan faktisk betale sig at have behagelige sko på.
5) du kan ikke ændre folk omkring dig, men du kan ændre dig selv.
6) at drikke med måde. Løgn!
7) søvn var som barn noget man prøvede at undgå. Som voksen har du derimod lært at den er en vital nødvendighed for at du kan være menneske.
8) du indser at ikke alle nyeste mode påfund er for dig. Kassebukser, palietter og lavtaljede, måske det har lavet et comeback, det bliver bare ikke på min krop.
9) du har lært at “fordi jeg siger” er en legitim grund. Når den kommer fra en voksen, bevares.
10) du føler ikke du går glip af noget ved at blive hjemme lørdag aften. For du ved, at det jo igen bare er en bytur som alle de andre.
11) du har opfattet at det ikke nytter at jagte nogen for opmærksomhed. Hvis de ikke ønsker at give dig den, så er det ikke det værd.
12) du indser at ikke alle vil kunne lide dig og at du ikke kan kontrollere alt – og det er helt okay!
13) du bliver flov på dine egne vegne, over den opførsel du lavede i teenage årene – og så kommer du over det.
14) man lærer at passe på sig selv også for andres skyld. Man lærer egentlig at andre mennesker ville være på røven, hvis der skete en noget.
15) hvis det ikke er godt, så er det ikke sådan det ender. Hvis man vil det, kan tingene blive bedre.
Jeg er en af dem, der hvergang Bjørk bliver 1 månede ældre, smider en opdatering ud på Facebook. Hvor gammel er han, hvor meget kan han, hvilke udfordringer er han kommet over, hvad elsker han mest lige nu, hvad er han mindre vild med, vægt, højde og så er billede, der fremstiller ham lige som den nuttede snut han er.
Men hvornår holder man op med det? Jeg smider jo ikke et billede ud af Magnus hele tiden og jeg er altså blevet for gammel til at gøre det om mig selv. Or am I? Hvorfor gør vi ikke dette med voksne? Er det fordi vi forventer at man når en hvis alder og så stopper det hele bare. Udviklingen vi gør er uinteressant og vi har alligevel for travlt med at glo i telefonen til at opdage det.
Jeg har da virkelig lært nogen skills, som voksen og det fortjener da at blive hyldet i en mediestorm, ligesom alle andre ligegyldige ting.
Men hvornår skal jeg gøre det? På min fødselsdag(?), måske min dødsannonce, men måske det er lidt spild, så ville jeg jo ikke selv se hvor mange likes jeg fik. I CHOOSE NOW!
Ida kaasgaard.
293,5 måneder gammel
Er vild med kage, cola og gaucamole.
Knap så vild med blomkål, medister og flæsk.
Jeg er 61kgs humørbombe.
Jeg prøver at skære alt sukker væk, efter jeg har drukket min cola.
Jeg har levet omkring 28% af mit liv. (Regnet efter at jeg bliver 80. Ikke ældre, pga smøgerne og ikke yngre, fordi jeg er stoppet!)
Jeg kan rigtig mange ord og synger sange. Finder også nogen gange på mine egne ord.
Jeg er 169cm og faktisk vokset ned ad, fra 172(!).
Jeg elsker musik især i den alternative ende og Singer/song writer. Jeg rapper altid med på Nicki Minaj.
Jeg kan gå, løbe(-ish), hoppe – hvis jeg holder mine bryster og kravle, men får ondt i knæerne. Jeg danser ikke flot, men jeg danser meget.
Mine børn kan oprigtig godt lide mig. Tror ikke bare det er fordi de skal, they really like me.
Jeg har 24 tænder og aldrig haft en hul.
Jeg måtte spørge om hjælp til procent udregningen højere oppe, jeg kan intet matematik. Udover at plusse, dét er jeg god til!
kender du det, at du står i en situation og tænker “det her kræver en voksen”. Du spejder rundt, for at lokalisere en af disse voksne. Desværre dæmre virkeligheden og det går op for dig, at det er dig der er den voksne. Så måske kigger du efter en ældre voksen. En der er succesfuld i rollen som voksen. En voksen, voksen.
Hvornår er man voksen? Jeg er 24, mor til to, har boet selv i 7år snart og er vel egentlig “voksen”. Men dog, tager jeg mig selv i at føle mig mindre voksen, end andre voksne.
Hvis jeg skal til middags selskab med mine forældre og deres venner, føler jeg, at jeg er “barnet”, at min mening om politik og samfund, er mindre vigtig i diskussionen, da det jo lige er de voksne der taler. Men hvorfor er det sådan og hvornår holder det op?
Kommer der er tidspunkt hvor man mirakuløst gennemgår en forvandling, i bedste Askepot-pre-bal-stil og pludselig betragter man sig selv som værende en del af voksen-kliken?
Eller måske er det små momenter, hvor man handler voksent, der giver point på voksen skalaen? Sådan handlede jeg forleden, da jeg skældte en med-voksen (10år ældre end jeg) ud i trafikken. Han holdte ikke tilbage i sin bil, da Magnus havde forkørselsret og da han parkerede informere jeg ham om dette, i bedste løftet-pege-finger-stil. Og det var jo altså et skole område Hr. hurtig-på-speederen. Der følte jeg, at jeg var voksen.
Måske voksen-skalaen først når sit maks, når man er færdig uddannet, har været på arbejdsmarkedet i længere tid, ens udseende omfatter hængebryster (eller pung) og man er tosset med DR1 programmer? Måske er man først virkelig en del af voksen-inder-cirklen, når man faktisk kan svarer på spørgsmålene i “hvornår var det nu det var?” eller i det mindste har levet, da tingene fandt sted.
Tænk at opleve verden igennem et barn øjne. Deres glade, nysgerrige og tillidsfuld sind.
Følelsen af græs under tæerne, duften efter det har regnet eller synet af skyer, der upåvirket glider hen over himlen.
Tænk hvis man kunne mærke samme begejstring som de.
En begejstring der går helt ud i fingerspidserne og helt ned i tæerne, en lykke følelse man ikke skjuler, men spjætter og smiler ud mod årsagen.
Tænk hvis det sværeste i løbet af din dag, var at falde i søvn.
Og endda af den simple årsag, at din verden og dem omkring dig, er så fantastisk interessante, at du ikke vil misse et eneste moment.
Tænk hvis vi voksne kunne opleve en dag, hvor vi ikke fylder vores hoveder med meningsløst pladder, fortællinger om grumme handlinger eller stress over hvad dit næste skridt er.
Tænk hvis du bare stak fødderne i sandet, uden din mobiltelefon, uden nogen tanker om politik, politi eller anden polemik.
Virkelig mærker sandkornene følge dine bevægelser når du vipper med tæerne, solen der varmer din hud, de sagte bølge skvulpakkompagneret af havmågers skrig, alt imens vandet bølger stille og ufortrødent rammer breden.
Tænk, hvis alle de ting vi er så glade for at vores børn oplever, pludselig ikke var her mere.
Så skulle de se billeder af grønne enge, badende børn på stranden og blå himmel med puffede hvide skyer, på en skærm.
Tænk, hvis vores kære jord, bliver ligeså forurenet som vores sind.
Pas på vores natur, pas på vores børn og husk dit indre barn ❤️
Egentlig havde jeg lang barsel, helt indtil D. 1/1 2016, men da det er gået kuk i noget kommunikation, står jeg nu og skal finde noget at gå igang med ASAP.
Da jeg absolut står og skal starte total forfra i mit liv, har jeg tænkt mig at gøre dette, med et positivt sind. Jeg skal dog lige omstille mig lidt, for at være i stand til det.
Da institutionspladsen jeg ønsker, er ret svær at få fingrene i, er tiden vigtig! Jeg får under ingen omstændigheder den plads jeg ønsker, hvis jeg ønsker pladsen, fra Bjørk er 10mdr gammel. Udover det, ønsker jeg ikke at sende Bjørk i institution så tidligt. Alt dette så jo ud som om at lykkedes, men ak nej. Så hvad nu?
Går jeg fuldstændig imod min mave fornemmelse? Søger en anden institution, sender ham afsted fra han er 10 mdr og på fuldtid grundet opstart på uddannelse el. arbejde?
Nej. Det kan jeg simpelthen ikke. Så jeg klemmer ballerne sammen og starter op på 10. Kl. Flex forløb via VUC. Her foregår skolegangen hjemme, på din computer og så er der lektiehjælp et par gange om ugen. Det bliver muligvis hårdt, men andre kan klarer dette forløb med fuldtids arbejde ved siden af, så kan jeg også klarer det med fuldtids barn herhjemme og Magnus halvdelen af dagen. Bjørk sover vel lur på et eller andet tidspunkt! Det fortæller jeg hvertfald mig selv!
Rent fagligt, har jeg ikke de store kvaler i hht. dansk, engelsk, historie, samfundsfag. Egentlig er hverken historie el. samfundsfag med i pakken, men jeg håber at kunne tage dem oven i. Matematik derimod, sikke en gyser(!). Jeg kan vitterligt intet. Måske lidt plus, minus og lommeregner tricks. Men har aldrig rigtig lavet en aflevering, taget et test eller haft matematik efter 6-7. Kl.
Jeg tænker om man kan finde en tutor, lærer eller bare en bekendt, der har noget matematik skills. En der evt. mod betaling, vil kunne assistere når der er matematik afleveringer. I princippet kan det være en 17årig, der er færdig med 10kl. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at de fleste er bedre end jeg!
Men på med hat og briller, for nu starter det virkelige liv, lige pludselig snart.
Tænk at opleve verden igennem et barn øjneDeres glade, nysgerrige og tillidsfuld sind.
Følelsen af græs under tæerne, duften efter det har regnet eller synet af skyer, der upåvirket glider over himlen.
Tænk hvis man kunne mærke samme begejstring.
En begejstring der går helt ud i finger spidserne og helt ned i tæerne, en lykke følelse man ikke skjuler, men spjætter og smiler ud mod årsagen.
Tænk hvis de sværeste i løbet af din dag, var at falde i søvn.
Af den simple årsag, at din verden og dem omkring dig, er så fantastisk interessante at du ikke vil misse et eneste moment.
Tænk hvis vi voksne kunne opleve en dag, hvor vi ikke fylder vores hoveder med meningsløst pladder, fortællinger om grumme handlinger eller stress over hvad dit næste skridt er.
Tænk hvis du bare stak fødderne i sandet, uden din mobiltelefon, uden nogen tanker om politik, politi eller anden polemik. Mærkede sandkornene følge dine bevægelser når du vipper med tæerne, solen varme din hud, hører bølge skvulp, havmåger og se vandet bølge stille og ufortrødent videre.
Tænk, hvis alle de ting vi er så glade for at vores børn oplever, pludselig ikke var her mere.
Så skulle de se billeder af grønne enge, badende børn på stranden og blå himmel med puffede hvide skyer, på en skærm.
Tænk, hvis vores kære jord, bliver ligeså forurenet som vores sind.
Pas på vores natur, pas på vores børn og husk dit indre barn ❤️
Jep, Malene Birger, Hjort, Småfolk, Hollys, lækkert træ legetøj og to jakker til Magnus, den ene i mærket Mini A ture. Tror maks jeg kom af med 500kr i alt.
Og jeg havde kun børnetøj som mål. Ved der en del design orienterede der ønsker fx apoteker flasker(?), de var også at finde og til super billige penge.
Det var godt nok meningen at det sku fordeles lige, på Bjørk, Magnus og jeg. Men som I kan se, fik jeg én ting og de fik resten 😅 men er til gengæld helt forelsket i Malene Birger trøjen!
Ønske scenariet er selvfølgelig at ramme en mødregruppe hvor babyerne er pseudo-tætte, vi har en masse tilfælles og alle snakker sammen om 10år også.
Selvfølgelig sker ovenstående scenarie, for andre kommer gruppen aldrig op at kører og for de fleste, finder man sig selv i en gruppe kvinder, hvor det eneste fælles træk er, at vi har født indenfor det samme halvår.
Før I mødes:
Sænk forventningerne! Man kan altid få noget ud af et møde med nye mennesker.
Ingen siger I skal blive bedsteveninder. I er voksne kvinder, der er sat tilfældigt sammen i en gruppe, for at kunne støtte og hjælpe hinanden. Hvis der er 1 ud af 5, du klikker med, er det stadig ret godt klaret!
Et glansbillede, kan ingen bruge til noget. Fortæl sandheden! Hvis der er knas der hjemme, noget du er i tvivl om med den lille (el. de store) eller du føler dig ked af det, så del det!! Du finder ikke kvinder, der forstår dig bedre, end din mødregruppe.
Lad vær at giv op med det samme! Selvom det ved første møde, måske ikke virker som om du passer ind eller danner bånd med nogen, så giv det et par gange! Det er også deres første møde, med en ny mødregruppe.
Hvor skal vi være?
Har du ikke plads eller kan du simpelthen bare ikke overskue at have babyer og mødre, på besøg? Så foreslå en cafe eller gå en tur. Fyld en termokande med kaffe og en med the og gå en tur! Om sommeren, kan I sætte jer i haver, parker, kolonihaver etc.
Hvad gør jeg?
Lad vær at at gå præstations amok. Fair nok at kaste støvsugeren over gulvet, men alle lider af søvnmangel, alle har gylp klatter de ikke vidste de havde og alle forstår dig, hvis du simpelthen bare ikke fik det gjort.
Uden mad og drikke, dur mødrene ikke. Jovist, morgenmad, frokost/brunch, kan være en nem og hyggelig måde at mødes på. Men der er ingen regler.. Lad vær at bag dine egne speltboller, hvis det stresser dig unødvendigt. Og hvis økonomien er lav (SU fx), så kan reglen jo være, at alle tager noget med.
Hvad må man tale om?
Alt!
Knibeøvelser, baby, afføring, den dag barnet væltede ud af sengen, kærlighed, manglende kærlighed, shopping, job, netværk, grød, mad, politik, Sundhedsstyrelsen, anbefalinger, sex, ingen sex, søskende, fødsel (med detaljer, her kan du ikke chokere nogen), tudeture, pasning, lysten til vin, institutioner, ferier, slaphed, kroppen efter fødsel(fødsler), den søde tand, amning, bryster, bryster uden amning, hænge bryster, fladskærms røv, studie, barsel osv osv osv.
