Når alt bliver offentligt

Mine børn bliver delt på Instagram, bloggen og Facebook. Dele af min familie og mit eget liv. Mine holdninger, tattoveringer og ligegyldigheder. Men det er jo alt sammen noget jég har kontrol over og oftest er det mest de positive ting jeg poster. 

Jeg bestemmer selv hvad jeg vil dele, hvornår jeg vil dele det og hvordan jeg vil dele det. Jeg er næsten altid glad og de få tidspunkter jeg ikke er, har jeg fx sjældent behov for at poste omkring. Hvorfor sprede negativitet? Udover det, har jeg også en grænse for, hvor personligt mine opslag bliver. 

  
Lad os tage det ned i det mindre.. Grunden til at jeg ikke har blogget så meget, har været grundet en del pres herhjemme. Presset har været foretaget af at vi har besluttet at gå hver til sit. Denne beslutning er jo ene og alene vores, den berøre familie og tætte venner. Udover det, vil jeg skyde på folk egentlig er jævnt ligeglade. 

Tidligere, ville man hører om et breakup via venner, områdets sladretasker eller familie. Idag er det lidt en anden sag. For lige midt i alt gå-fra-hinanden-snakken, bolig-situations-snakken, hvad-med-børn-snakken og selvfølgelig skod-snakken-om-økonomi, så kommer hvornår-skal-vi-ændre-det-på-Facebook-snakken. 

Nå, men det er blevet ændret nu. Der blev gjort med en tanke i hovedet “som at rive et plaster af”. Den endegyldige Facebook status ændring. 

  
Mit liv er mildest talt tumult og alligevel skal jeg finde oaser af ro og kærlighed, for børnenes skyld og fordi jeg nok også har godt af det. Når man har børn, kan man ikke bare sætte sig ugideligt med en bøtte is og tyller rødvin. Magnus skal stadig i BH og jeg skal stadig smile oprigtig når han fortæller om sin dag. Bjørk skider stadig 6x dagligt og får selvfølgelig tusinde smil alligevel.

Ida