Når alt bliver en sensation

Man er egentlig bevidst om det på et vidst plan, men man føler sig alligevel lidt fjollet, når man pludselig tager sig selv i at juble over ting som afføring, bøvser og små nuttede lyde fra munden med dertilhørende savl over alt.

Bare de seneste 12 timer har jeg tager mig selv i at fejre alt for lidt, lidt for meget!

I går aftes fortalte jeg eksempelvis Peter og hans kammerat hvor SJOVT det var at Theodor og hans bedste ven samme eftermiddag begge havde fået havregrød med modermælk, og var LIGE VILDE med det… Hm… De fejrede det ikke just sammen med mig.

Her til morgen kalder Peter inde fra puslebordet og beder mig komme med nogle klude, “han har lavet en ægte menneskelort”… Et begejstret smil breder sig på mine læber “ej, må jeg se??” Han griner lidt af mig, og jeg forstår det egentlig godt! Dog er jeg sikker på at det ikke er sidste gang jeg har glædet mig over ting som fast afføring! 🙂