Sol, sommer og blufærdighed

Udbrændt!

Den her går ud til alle de forældre derude, som står med det hele selv! Det gør jeg IKKE. Men dagene her er sgu lidt hårde. Min kære kæreste knokler røven ud af bukserne både hjemme og på arbejde, for at vi alle tre kan have det fantastisk og ikke mangler noget. Han har også stået for næsten alt flytning selv. Det eneste jeg skal, er ‘bare’ at passe Theodor og pakke ud i det omfang jeg har mulighed for.

11081822_10153152474299941_1767249397_n (1)

 

Alligevel er jeg ved at være helt brændt ud. Selvom det ikke er fysisk hårdt med sådan en baby, så er man jo følelsesmæssigt på hele dagen og konstant opmærksom. Selv når baby sover slapper man jo ikke 100% af. Man lytter jo hele tiden, kigger til ham 0g ved ikke hvornår han vågner igen. Disse dage hvor jeg ikke får sovet ret godt om natten synes jeg dette er hårdt! Lidt smil og ro på kan der godt komme, men så er det i mine arme, så det giver ikke mange pauser i løbet af en dag, her priser jeg mig igen lykkelig for strækviklen.

11072212_10153152474329941_849497357_n

Så kan jeg jo ikke lade være med at tænke; hvad søren gør dem der fx ikke har nogen til at sørge for aftensmaden til dem, hvis det glipper en dag? Hvordan får de koblet af? Hvordan får de det hele til at hænge sammen?

Jeg har ærlig talt altid tænkt på mig selv som en supermor, at det bare var en luksus at man var to om én baby. Men i dag er der sgu ikke noget super over mig! Tudetur gange 2, kun overskud til det mest nødvendige og har mest af alt bare lyst til at lægge mig under dynen med min baby og sove hele dagen væk! og ja, nu sover han endelig, han vil slet ikke høre tale om hverken altanbarnevognen, gåtur i den anden barnevogn eller sove i strækviklen. Nu faldt han (efter 3. forsøg) i søvn inde i sengen. Lad os så bede til at denne lur varer mere end de berømte 45 min. Men lad os også klappe de forældre på skulderen som ikke, som jeg, har en fantastisk partner at støtte sig op af. I er sgu for seje!!!!

11073196_10153152474334941_5121331_n

Nu skal jeg se om jeg kan finde ud af det nye tv, og sørme om ikke Ida og hendes dejlige drenge kommer og hygger (og sørger for at handle til aftensmad). Hun er sgu for sej, og mega overskuds-ovenpå, især når hun også selv har en lille tiger i spring pt. Og nej, jeg tror ikke på teorien tigerspring, før nu. For app’en lover mig at det går over igen, så basta bum: Theodor er en tiger i spring.

 

11072131_10153152486489941_1437599641_n

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Sol, sommer og blufærdighed