06.04.15

Den trygge mor-rolle som gør mig stærk

Som i kunne læse her var jo af sted uden min baby i lørdags, hvilket i det store hele gik virkelig godt, og jeg havde en rigtig god dag! Dog kom der en meget grim og desværre velkendt gammel følelse tilbage. Akavethed.

Jeg havde lykkeligt glemt den!
Javist, jeg havde da tænkt over at det var utroligt så selvsikker jeg efterhånden er blevet, og har været det sidste års tid igennem graviditeten og det at være mor, som jeg startede med at føle mig som allerede lige fra starten (læs evt.). Jeg føler mig utroligt tryg i min mor-rolle, nok mest fordi det er noget jeg føler mig vildt sikker i. Det er noget jeg ved jeg kan, har virkelig godt styr på og det falder mig helt naturligt. Og når jeg er sammen med min baby føler jeg at jeg kan klare hele verden og mere til.

11134421_10153204525404941_972680296_n

Well… Lørdag var jeg jo afsted som Julie og ikke som Mor.
Jeg var i forvejen ret nervøs for at skulle af sted, men jeg afskrev det som at være frygten for savnet af Theodor. Det viste sig så også at være det, men ikke lige på den måde jeg regnede med.

For pludselig stod jeg nu første gang efter graviditet og fødsel og skulle indgå i en social sammenhæng med folk jeg ikke kendte, uden mulighed for “bare” at snakke baby, eller snakke til ham hvis der var stilhed.
Og så kom den dårlige mavefornemmelse… Nervøsiteten, usikkerheden og ja, følte mig bare akavet.
Det kom som et chok faktisk.. jeg havde helt glemt at jeg kunne have det sådan. Så pludselig var jeg tilbage til at tænke over om folk syntes jeg var kedelig, kikset, underlig eller andet. Jeg tænkte alt for meget over hvad jeg skulle sige og gøre, og fik pludselig travlt med at kigge ned i min telefon og gå på toilettet. ØV!

11129119_10153204525409941_555336062_n

Nu var det ikke sådan hele dagen, for jeg var nødt til at hanke op i mig selv, og der kom jo også folk jeg kendte senere, som jeg kunne holde mig i nærheden af, og dermed få startet samtaler ud med de andre, som jeg jo så derefter godt kunne fortsætte med.

På sin vis er det godt nok at jeg oplevede det. Så kan jeg være mere opmærksom og forberede mig lidt bedre til at skulle af sted næste gang, så jeg ikke behøver at stå med den følelse igen!
I virkeligheden tror jeg, at jeg er ret neutral i gruppesammenhænge, men når jeg står i det føles det ikke sådan, og jeg tænker konstant på at skulle gøre et godt indtryk.
Håber at jeg med tiden kan lære at gå fra et selskab uden at skulle bruge hele natten på at ‘analysere’ hvad jeg har sagt og gjort, og hvad de andre tænkte om mig!

11148936_10153204525414941_1561829476_n

Så indtil videre er jeg bare glad for at jeg størstedelen af tiden kan være i vores trygge og fantastiske mor/baby-bobl <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

06.04.15