Et års ventetid og et års lykke

I dag er det præcis ét år siden jeg fandt ud af at jeg var gravid – ENDELIG!
Nu siger jeg ’endelig’, og det er ikke fordi at vi var igennem en masse forløb, og mange er meget mere udfordrede i forsøget på at få børn. Men helt ærligt, så forestillede jeg mig, at når to mennesker på 23 og 25 droppede præventionen og gik lidt op i hvornår man var mest frugtbar, så blev man da gravid sådan forholdsvis hurtigt. Men nej… Jeg blev hurtigt et ’tis-på-en-pind-monster’. Hele tiden ægløsningstests og allerede ugen derefter, graviditetstests.

Efter 9 måneders forsøg spurgte jeg lægen hvor længe der skulle gå, før man begyndte at lede efter årsager. Svaret lød at det var da i en ung alder vi allerede prøvede så seriøst… Øh, ok??… Men efter et år kunne de ’nok godt’ teste manden. Okay. Der var nu gået et år, og jeg sagde til Peter at hvis det ikke blev næste måned, så måtte han altså ringe til lægen! Vupti, så var der sgu pludselig en lille spire i maven! Der skulle åbenbart lidt trusler til 😉

Det var den vildeste oplevelse! Jeg fattede det slet ikke til at starte med. Faktisk gik der halvandet døgn før jeg fortalte det til Peter. Simpelthen fordi jeg ikke troede helt på det, for jeg havde flere gange de sidste mange måneder bildt mig ind at testen var positiv. Så jeg ville jo ikke give ham falske forhåbninger (igen).
Men denne gang var det ikke bare indbildte streger, den var god nok!

Selvom der gik forholdsvis lang tid før det lykkedes at blive gravid, så endte det med at være det helt perfekte tidspunkt. Det gælder både i forhold til vores forhold, bolig, job, studie osv. Det hele var bare perfekt! 

På trods af en lidt besværet graviditet med en masse indlæggelser, og en igangsættelse 36+5, fløj tiden jo bare af sted! Det er slet ikke til at begribe at der allerede er gået et helt år, og at vi nu har den mest fantastiske ’lille’ baby på 4 måneder! Aldrig har jeg været lykkeligere!